DERFOR ER SYDAMAGERLISTEN IKKE MED I BUDGETFORLIGET
Det er ikke den store udfordring at indgå et 2-’årigt budgetforlig, når man ekstraordinært får tilført ca.50 mio.kr.
Det er samtidig et forlig, der bygger på en vis portion ønsketænkning om forventede merindtægter organisatoriske ændringer og ledelsesmæssige kompetenceløft.
Med en så stor uventet million-indsprøjtning, er det skuffende at konstatere, at ambitionen på service- og velfærdsområdet ikke er større end at opretholde det nuværende niveau, er niveau, der er blevet beskåret i hvert af de seneste 10 år.
Særligt har vi hæftet os ved et gennemgående tema i hele budgetforliget er: ”Effektiviseringer”. -Det er som hovedregel et pænere politisk udtryk for nedskæringer, besparelser og forringelser.
A,C og V har flertal og de ønsker efter vor klare vurdering ikke et samararbejde med Sydmamagerlisten og særligt omkring en dybdegående analyse, der tydeliggør de økonomiske, faglige og driftsmæssige konsekvenser der måtte være ved en sammenlægning med Tårnby.
Vi havde forventning om, at være med til at præge og måske indgå i budgetforliget. Men allerede efter vor deltagelse i de indledende budgetseminarer, samtaler med de relevante nøglepartier og ikke mindst vort formøde med borgmesteren og hans forhandlingsgruppe på rådhuset stod det meget klart, at der ikke var hverken vilje eller lydhørhed for vore forslag i almindelighed og vort vigtigste forslag (en analyserapport) i særdeleshed. Vi vurderede det på den baggrund som udsigtsløst at deltage i de afsluttede budgetforhandlinger.
Sydamagerlisten havde bl.a. et grundigt gennemarbejdet tilbud fra VIVE, ’DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD’ ved professorerne Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar, som kunne have givet os alle en meget værdifuld viden om fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af Dragør og Tårnby kommuner. En analyse, som i høj grad og på videnskabeligt og faktuelt niveau ville bygge på erfaringerne siden kommunalreformen i 2007.
Prisen for den omfangsrige analyse androg ca.kr. 500.000 i 2024 –svarende til knap en 1/2 promille af kommunens årlige indtægter. Men det var der tydeligvis ingen vilje til i kredsen af forligspartier.
Budgetforliget er en kortsigtet løsning og udskyder kun problemerne. Vi kan køre videre nogle år endnu, som landets mindste landfaste kommune uden udviklingsmuligheder. Men vores store efterslæb på vedligeholdelseskontoen vil indhente os og det tiltagende forfald tydeliggøres. Vi vil traditionen tro på grund af kapacitetsproblemer og politisk ubeslutsomhed fortsætte med kun at bruge en del af de afsatte anlægsmidler. Vi vil være under stille afvikling indtil næste kommunalreform eller indtil det omsider kommer til en erkendelse af, at den rigtige og langtidsholdbare løsning for Dragør er en konstruktiv sammenlægning med Tårnby.
Venlig hilsen
Sydmagerlisten
p.b.v.
Tommas Brogaard Thomsen
Formand
I Dragør er trafiksikkerhed en by i Rusland.
Trafiksikkerhed spiller en vigtig rolle i vores liv. Ikke kun for at vi selv kan føle os trygge, særligt når vi skal sende vores børn ud i trafikken.
Derfor er det et vigtigt emne, og det trænger alvorlig talt til opmærksomhed her i kommunen.
Trafiksikkerhed skal være en prioritet, og er et af Sydamagerlistens punkter til det kommende valg, Vores kommune skal blive cykelvenlig, så der skal anlægges cykelstier/2i1veje fra Søvang til Sydvestpynten og gennem Kongelunden mod nord.
De eksisterende cykelstier skal bringes i en tilstand, så de indbyder til at blive benyttet af cyklisterne, som eksempel kan cykelstierne langs Søndre Strandvej nævnes.
Kommunens trafiksikkerhedsplan er fra 2016, og der er løbet meget vand i hovedgrøften siden, og der er blandt andet ikke taget højde for, at skolebørn cykler til Kongelundsfortet.
Trafiksikkerhedsplanen indeholder en liste fra 2016 over de 28 projekter, der kan højne trafiksikkerheden mest i kommunen.
Status her efter 5 år er, at man kan sætte flueben ud for 8 af 28 projekter. Sydamagerlisten mener dette er langt fra tilfredsstillende, hvad mener du.?
Der skal ydes en indsats for trafiksikkerheden her i kommunen.
Sydamagerlisten vil at trafiksikkerhed bliver prioriteret efter valget, så vi og vores børn skal kunne færdes trygt til og fra skole/job, fritidsinteresser og i deres sociale liv.
Mvh. Sydamagerlisten
Læs mere om valg vores valgprogram her: https://sydamagerlisten.dk/kv2021
De forsvundne 40 millioner - hvor blev pengene af??
Dragør kommune lukkede i 2011 svømmehallen af ”sikkerhedsmæssige” årsager, den reelle årsag
var økonomi. Man havde ikke råd til, at holde hallen åben.
Det koster 5-6 millioner om året, at drive en svømmehal. Svømmehallen genåbnede, i ny skikkelse, i september 2019.
I den mellemliggende periode 2011 – 2019 sparede man i runde tal ca. 40 millioner.
Hvor blev pengene af? De blev ikke lagt til side til kommende driftsudgifter i den nye svømmehal.
Blev de brugt på skolerne? De blev ikke brugt på eleverne – klassekvotienten steg til en af landets højeste.
Blev de anvendt på anlæg af nye cykelstier eller andre trafiksikkerhedsmæssige tiltag?
Blev de anvendt på vedligeholdelse af vore veje?
Blev de anvendt på vedligeholdelse af de offentlige bygninger?
Blev de anvendt på daginstitutioner – her er flere lukket i perioden.
Blev de anvendt på bedre forhold for vore ældre?
NEJ!
De indgik i den daglige drift, der var bare 40 millioner mere, der kunne bruges og brugt blev de.
Hvordan går det så med vores nye svømmehal?
Den åbnede i september 2019 et år senere fik den konkurrence fra Vestamager svømmehallen.
I dag har vores svømmehal ca 25 betalende gæster hver dag, gennemsnit siden genåbningen.
Er det åbningstiderne, billetprisen eller Vestamager svømmehallen der er årsagen til det lave besøgstal?
Hvis de lave besøgstal fortsætter, så er der kun et sted at skære i omkostningerne for vores svømmehal og det er åbningstiden. Hvilket vil medføre færre gæster osv.
Med venlig hilsen
Jens Peter Høegh
kandidat KV21
Sydamagerlisten
Kystsikring af Dragør kommune- holder det vand?
I hvor mange årtier har vi efterhånden talt om diger her i kommunen? Rigtigt mange år, og der er udsigt til, at vi skal tale om det rigtigt mange årtier fremover.
Punktvis tidslinje for Dragør kommunens arbejde med kystsikring fra start til mål:
Vi taler om et projekt der fra start til slut vil tage over 100 år.
Økonomi m.v.
Sydamagerlisten stiller spørgsmål til den løsningsmodel som kommunalbestyrelsen kan vedtage d. 28/10.
Det samlede svar er nej.
Fakta: Tidligere har vores lokalpolitikere, forspildt chancen til et gratis dige med en høj beskyttelse, og har efterfølgende dumstædigt holdt fast i, at ville stå på egne ben. Nu ryster benene, da byrden er for tung til, at Dragør kan løfte den alene.
Hvad skal der ske nu:
På vegne af Sydamagerlisten
Flemming Blønd, Borgmesterkandidat
Tommas Brogaard, Kandidat
Evigt ejes kun det tabte.
Skal der bygges i Bydelsparken på Engvej? Spørger man Sydamagerlisten er svaret kort : Nej.
Vi lever i en verden, hvor man er bevidst om, at de grønne byrum spiller en vigtig rolle i menneskers livskvalitet, og der investeres store summer i at skabe dem. Derfor arbejder man eksempelvis i en by nord for Dragør… i København, med en tommelfingerregel om, at alle indenfor 300 m fra deres hoveddør, skal have adgang til et grønt byrum.
Sydamagerlisten ønsker, at de grønne byrum bliver betragtet som aktiver for kommunens borgere som det de er. Nemlig grønne byrum og ikke som den nuværende kommunalbestyrelse, der ser på Engvejsarealet som potentielle byggeprojekter. Hvilket af de grønne byrum vil kunne blive det næste man ønsker bebygget? De grønne byrum der findes i vores by skal bevares, og beskyttes gennem brug
Mulighederne er faktisk mange, hvis man tillader sig at stoppe op, og tænke over det potentiale der er i vores grønne byrum. Skal dette potentiale bygges væk? Fra Sydamagerlisten siger ja, til et grønt byrum ved Engvej
En af de høje priser ved de øvrige partiers krampagtige kamp for, at bevare selvstændigheden nogle få år, er bl.a. at de vil sælge Bydelsparken, for at få penge til almindelig kommunal drift.
Tommas Brogaard, Kalvebodvej.
Kandidat Sydamagerlisten
Sydamager kommune!
Som alle sikkert er bekendt med, kommer fremtiden til at stille store udfordringer til alle landets kommuner i almindelighed, og til de mindste kommuner i særdeleshed.
I Sydamagerlisten arbejder vi målrettet på en sammenlægning af Dragør og Tårnby kommune, for på den måde sammen, at skabe det nødvendige fundament og solide bolværk, der er forudsætningen for at kunne fastholde, udvikle og indfri borgernes berettigede forventninger til et højt lokalt serviceniveau samt til en sikker og tryg fremtid. Vi vil arbejde for, at Dragør bliver et godt og attraktivt sted at bo!
Jeg ved at der er mange følelser i spil, og vi står måske i næsten samme situation som Dragør og St. Magleby gjorde ved kommunesammenlægning i 1972. Man hører ofte Dragør-borgere sige: ”Jeg vil ikke bo i Tårnby, jeg vil bo i Dragør”, men det kommer en sammenlægning netop ikke til ændre på, ligesom de borgere, der i dag bor i Kastrup, Tømmerup, Ullerup og Viberup, de har det til fælles, at de administreres fra et og samme rådhus på Amager Landevej.
Fordele og ulemper
I Sydamagerlisten er vi meget bevist om at der er en gevinst at hente ved stordrift. Den vil give en besparelse alene på administration på ca. 10 % af vores driftsbudget. Men en Sydamager kommune vil også, med den sammenlagte størrelse opnå den, ifølge forskerne, perfekte størrelse til at kunne generere en lang række øvrige fordele – udover det rent økonomiske.
Vi er dog også bekendt med, at der måske kan være visse ulemper ved en sammenlagt kommune, men vi ser klart flere plusser end minusser. Vi vil få større faglighed i forvaltningerne, et generelt øget kompetenceniveau, mere og bedre service, bedre offentlig transport. Dragør vil ikke bare blive det bedste sted at bo – det vil også blive en attraktiv og meningsfyldt arbejdsplads for de kommunalt ansatte. En god økonomi er grundlaget for stabilitet, et højt trivselsniveau og spændende muligheder for efteruddannelse. Et område som Dragør kommune i dag har massive udfordringer med at løfte og indfri forventningerne til.
Det får mig til at tænke på da B1903 og KB i 1992 gik sammen og grundlagde FCK , for på den måde at kunne få de stærke resourcer under een klub, nemlig FCK.. Men det der er vigtigt ved dette tiltag er at, både KB og B1903 har bibeholdt deres særlige kendetegn!
Klik ind på www.sydamagerlisten.dk -og læs meget mere.
Med venlig hilsen
Jens Passarge
Har kommunen styr på økonomien?
Man bliver svært bekymret, når Helle Barth fortsætter fortællingen om Dragør Kommunes påståede gode og robuste økonomi. Senest bekræftet med kommunens tiggergang til indenrigsministeren om at få tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Hvis økonomien er så god, som borgmesteren postulerer, så ville det nok ikke være nødvendigt.
Det gentog sig også i sidste uges avis (læs indlægget her, red.), hvor borgmesteren i et svar til undertegnede (Sydamagerlisten) særligt fremhæver de få positive poster fra regnskabets »debet-side«, men undlader at nævne de faktiske tal fra regnskabets »kredit-side«.
Et par eksempler på den påstand:
Borgmesteren nævner, at kommunens likviditet (kassebeholdning) efter en række nødvendige opstramninger (serviceforringelser) forventes at udgøre ikke mindre end cirka 80 mio. kr. med udgangen af indeværende år. Det lyder jo umiddelbart godt, men at kassebeholdningen rent regnskabsmæssigt intet har med formuen at gøre afslører kun, at Venstres lokal-politikere i Dragør stadig slås med et væsentligt fravær af regnskabsindsigt.
Borgmesteren undlader at nævne, hvad kommunens økonomiafdeling klart og tydeligt skriftligt har tilkendegivet over for kommunalbestyrelsen – nemlig at opbygningen af kassebeholdningen, der påbegyndtes i 2020, i et ikke uvæsentligt omfang (cirka 50% i 2020) blev skabt for lånte penge. Ligesom borgmesteren behændigt undlader at oplyse, at der senest er kommet en udgiftspost mere på cirka 42 mio. kr., der skal finansieres, måske helt eller delvist fra kassebeholdningen, til de kommunalansattes feriepenge jf. den nye lov herom.
Kommunens fysiske forfald
Et andet eksempel på fortielse af helhedssituationen er, at borgmesteren helt har undladt i debatten at nævne, at kommunen efter en lang årrække med massive besparelser er efterladt med et efterslæb i skønsmæssigt hundrede millioner kroners-klassen, når det drejer sig om udførelsen af nødvendige reparations- og vedligeholdelsesarbejder på vores veje, institutioner, skoler samt øvrige bygninger og faciliteter m.v.
Skal kommunens drifts- og anlægsfaciliteter bare have lov til at forfalde i lighed med de ti tidligere, kommunale udlejningsejendomme, som man måtte sælge som følge af mislighold og pengemangel? Og hvordan forestiller borgmesteren sig, at de nødvendige midler til genopretningen skal skaffes og finansieres?
Fakta er, at Dragør Kommune lever i et økonomisk limbo med en uholdbar dag til dag-strategi, hvor der i stedet for er behov for en langsigtet, økonomisk og driftsmæssig holdbar løsning, der gør det sikkert og trygt at være borger bosiddende på det sydlige Amager.
Med venlig hilsen
Sven Norup
Kandidat for Sydamagerlisten
Tårnby Kommune + Dragør Kommune– med rettidig omhu!
Amager er i dag delt op i tre kommuner – København (ca. 160.000 indbyggere), Tårnby (ca. 43.000 indbyggere) samt Dragør (ca. 15.000 indbyggere).
Den lille Dragør Kommune har ikke de økonomiske og faglige ressourcer for de store, langsigtede og visionære projekter såsom eksempelvis kystsikringen (kommunernes ansvar) – tilsvarende det, de store kommuner allerede har udført på Amager samt ved Køge Bugt og nordkysten. Det har til følge, at Dragør Kommune i forbindelse med dette store projekt har besluttet en kompromisløsning, som vil kræve senere udbygning overladt til de følgende generationer.
Det er de folkevalgte politikeres opgave, på borgernes vegne, at debattere og beslutte de store visionære og samfundsnyttige projekter, som vil være til gavn og nytte også for de kommende mange generationer.
Udbygningen af Dragør Havn og kystsikringen heraf samt den nære Dragør by såvel som kystsikringen af den øvrige kyststrækning i kommunen er for tiden aktuelle temaer ivrigt debatteret i medierne – samt nu også med nabokommunerne.
Til finansieringen – visionært og langfristet – af disse store projekter rækker Drag-ør Kommunes økonomi dog ikke, hvilket fører til kompromisløsninger.
Den kommende præsentation af de politiske partiers programmer vil vise, hvordan de opfatter deres opgaver, inklusive de store visionære og langsigtede, såsom udbygning af havnen samt kystsikringen af Dragør Kommunes kystlinje.
Samarbejde eller sammenslutning
Et tættere samarbejde, alternativt sammenslutning med Tårnby Kommune, vil være en mulighed – en åbenbar og fornuftig løsning. Dette er erkendt af mange Dragør-borgere og har medført, at juristen Flemming Blønd har taget initiativet til dannelse af partiet »Sydamagerlisten«.
Et særdeles fornuftigt initiativ som følge af, at den lille Dragør Kommune ikke magter, hverken økonomisk eller fagligt, disse store opgaver, samt i erkendelse af fordelene for alle borgerne (også dem i Tårnby Kommune) ved en sammenlægning med den cirka tre gange større og veldrevne nabokommune, Tårnby.
Der vil ved sammenlægningen være administrative gevinster med kun et rådhus. Der vil ved sammenlægningen være betydelige besparelser, idet en overflødig administration bortfalder, med deraf følgende besparelser for den enkelte borger.
Tårnby Kommune har kortere ekspeditionstider og længere åbningstider, end Drag-ør Kommune har, og dertil lavere indkomstskat og ejendomsskat, end der er i Dragør Kommune. Der kan forventes en bedre og hurtigere borgerservice ved sammenslutningen med Tårnby Kommune.
Juristen Flemming Blønds initiativ samt argumentration for en sammenlægning med Tårnby Kommune fortjener at blive læst og hørt – det er baseret på sund fornuft.
Som Dragør-borgeren Mærsk Møller (grundlæggeren af Mærsk-koncernen) kunne udtrykke sig, formodentlig efter en lang og hård debat og en derefter fornuftigt truffen beslutning: »Med rettidig omhu.«
Bekymringen for, at Drag-ør by og havn vil miste sin egenart og identitet, savner begrundelse.
Der vil ved sammenlægningen være ressourcer og midler til det visionære og fremtidssikrende – både for de for havneområdet besluttede og eventuelle påtænkte projekter – samt til den visionære og langsigtede kystsikring af øens øst- og sydvendte kyststrækninger.
Der vil også blive mulighed for udvidelse af Naturpark Amager til gavn og nytte for naturhabitatet samt for alle Amagers borgere.
Med venlig hilsen
Verner Fugl Stigsen
Borger i Dragør Kommune
Det er ikke Tårnby contra DragørStore følelser er på spil, når talen falder på sammenlægning
Kommuner Dragør og Store Magleby blev lagt sammen i 1974. Det skete på grund af kommunalreformen i 1970.
Sammenlægningen skete i Dragør og Store Magleby under store protester og fire år efter, alle andre kommuner var blevet lagt sammen.
Nogle borgere hævder, at »vi slikker sårene endnu«. Men kan nogen i dag forestille sig, at vi stadigvæk var to adskilte kommuner? Store Magleby Kommune og Dragør Kommune? Bønder og fiskere?
Det er stærke følelser, der er på spil.
Ved en sammenlægning med Tårnby er der fremsat udsagn såsom: »Vi skal ikke opsluges af Tårnby«, »vi skal ikke styres fra Tårnby« eller »vi mister vores identitet«.
Men realiteten vil være, at ikke en stokrose vil blive flyttet i Dragør.
Også i Tårnby er der modstand. Det fortælles, at der var Tårnby-borgere, der i sin tid ikke ønskede at se Dragør Revyen fordi, at den – nåh ja – hed Dragør Revyen ...
Mange samfund
Men det er ikke Tårnby contra Dragør. På Sydamager er vi mange samfund. Kastrup, Dragør, Tårnby, Søvang, Store Magleby, Vestamager, Tømmerup, Ullerup, Viberup og Saltholm. Vi har alle det til fælles, at vi ønsker et veldrevet, smukt og attraktivt Sydamager.
Med en samlet Sydamager-kommune vil vi være en endnu bedre med- og modspiller til blandt andet Danmarks største arbejdsplads, lufthavnen, Danmarks største kommune, København – ligesom vi har mulighed for at få en endnu bedre infrastruktur på hele Sydamager.
Farvel til 14 års ørkenvandring
De seneste årtiers ørkenvandring og gældsættelse i Dragør har været pinagtig.
Dragør-vælgernes vejledende beslutning i 2007 om at forblive selvstændig har vist sig kun at gavne vores kommunalpolitikere. For borgerne har det været meget dyrt.
Dragør Kommune har i den periode solgt ud af kronjuvelerne. 160 mio. kr. er forsvundet ned i daglig og dyr drift. Og vi fortsætter med at låne penge. Hver Dragør borger er gældsat for cirka 13.000 kr. Vores administration er 55% dyrere, end Tårnbys er, og vi har længere svartider og kortere åbningstider på stort set alle områder.
For en Dragør-familie på fire er ekstraudgiften til administration alene cirka 11.000 kr. mere om året, end hvis familien havde boet i Tårnby.
Tid til fornyelse
Det er tid til fornyelse og tid til at få luftet ud.
Drømmen om selvstændighed brast. Vi er blevet indhentet af virkeligheden. Det er derfor en kreds af borgere har startet »Sydamagerlisten«.
Efter 14 års ørkenvandring og fejltagelse på fejltagelse er det endelig blevet »stuerent« at indse fornuften i en sammenlægning af Dragør og Tårnby Kommuner. Det vil både give den nye Sydamager Kommune en større økonomisk robusthed, en større faglighed og en større sammenhængskraft. Også for Tårnbys vedkommende.
At vi bliver lagt sammen med Tårnby – før eller siden – er hævet over enhver tvivl. Men lad os gøre det mens vi endnu kan stå oprejst og selv kan træffe beslutningen.
Med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur
Sydamagerlisten
Det er ikke Tårnby contra DragørStore følelser er på spil, når talen falder på sammenlægning
Kommuner Dragør og Store Magleby blev lagt sammen i 1974. Det skete på grund af kommunalreformen i 1970.
Sammenlægningen skete i Dragør og Store Magleby under store protester og fire år efter, alle andre kommuner var blevet lagt sammen.
Nogle borgere hævder, at »vi slikker sårene endnu«. Men kan nogen i dag forestille sig, at vi stadigvæk var to adskilte kommuner? Store Magleby Kommune og Dragør Kommune? Bønder og fiskere?
Det er stærke følelser, der er på spil.
Ved en sammenlægning med Tårnby er der fremsat udsagn såsom: »Vi skal ikke opsluges af Tårnby«, »vi skal ikke styres fra Tårnby« eller »vi mister vores identitet«.
Men realiteten vil være, at ikke en stokrose vil blive flyttet i Dragør.
Også i Tårnby er der modstand. Det fortælles, at der var Tårnby-borgere, der i sin tid ikke ønskede at se Dragør Revyen fordi, at den – nåh ja – hed Dragør Revyen ...
Mange samfund
Men det er ikke Tårnby contra Dragør. På Sydamager er vi mange samfund. Kastrup, Dragør, Tårnby, Søvang, Store Magleby, Vestamager, Tømmerup, Ullerup, Viberup og Saltholm. Vi har alle det til fælles, at vi ønsker et veldrevet, smukt og attraktivt Sydamager.
Med en samlet Sydamager-kommune vil vi være en endnu bedre med- og modspiller til blandt andet Danmarks største arbejdsplads, lufthavnen, Danmarks største kommune, København – ligesom vi har mulighed for at få en endnu bedre infrastruktur på hele Sydamager.
Farvel til 14 års ørkenvandring
De seneste årtiers ørkenvandring og gældsættelse i Dragør har været pinagtig.
Dragør-vælgernes vejledende beslutning i 2007 om at forblive selvstændig har vist sig kun at gavne vores kommunalpolitikere. For borgerne har det været meget dyrt.
Dragør Kommune har i den periode solgt ud af kronjuvelerne. 160 mio. kr. er forsvundet ned i daglig og dyr drift. Og vi fortsætter med at låne penge. Hver Dragør borger er gældsat for cirka 13.000 kr. Vores administration er 55% dyrere, end Tårnbys er, og vi har længere svartider og kortere åbningstider på stort set alle områder.
For en Dragør-familie på fire er ekstraudgiften til administration alene cirka 11.000 kr. mere om året, end hvis familien havde boet i Tårnby.
Tid til fornyelse
Det er tid til fornyelse og tid til at få luftet ud.
Drømmen om selvstændighed brast. Vi er blevet indhentet af virkeligheden. Det er derfor en kreds af borgere har startet »Sydamagerlisten«.
Efter 14 års ørkenvandring og fejltagelse på fejltagelse er det endelig blevet »stuerent« at indse fornuften i en sammenlægning af Dragør og Tårnby Kommuner. Det vil både give den nye Sydamager Kommune en større økonomisk robusthed, en større faglighed og en større sammenhængskraft. Også for Tårnbys vedkommende.
At vi bliver lagt sammen med Tårnby – før eller siden – er hævet over enhver tvivl. Men lad os gøre det mens vi endnu kan stå oprejst og selv kan træffe beslutningen.
Med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur
Sydamagerlisten
Sydamagerlisten Ny borgerliste opstiller til kommunalvalget i Dragør
Et ny borgerliste opstiller til kommunalvalget i Dragør til november. Sydamagerlisten er en kreds af borgere, som arbejder for en sammenlægning af kommunerne Dragør og Tårnby.
Vi har fået mange opfordringer fra Dragør-borgere til at arbejde for en fusionering af Dragør og Tårnby Kommuner.
Ved strukturreformen i 2007 blev 271 kommuner til 98. Men Dragør ønskede dengang at fortsætte som selvstændig kommune på dispensation og blev dermed en af landets mindste kommuner. Og det har desværre ikke været en succes.
Drømmen, der brast
På de sociale medier er det blevet tydeligt, at der er en generel og voksende utilfredshed med den nuværende kommunalbestyrelse. Det er blevet meget tydeligt for en lang række Dragør-borgere, at drømmen om selvstændighed har været meget dyr.
Dragør Kommune har siden reformen kæmpet med dårlig økonomi og dårlige nøgletal., og vi har hele tiden været tæt på at blive sat under administration. Kommunalbestyrelsen har undgået konkurs ved løbende at sælge ud af vores kronjuveler. Pengene er blevet brugt til daglig og dyr drift. Vi måtte søge fondsmidler for at renovere kommunens vartegn, lodstårnet.
Samtidig har kommunalbestyrelsen spildt mange penge og kræfter på at udarbejde planer for opførelse af helt igennem upopulære fantasi-projekter såsom Copenhagen White Water Park eller forlystelsescenter på asylgrunden og senest en dyr og upopulær UNESCO-ansøgning.
I år har opførelsen af »den sorte firkant« (det nye bådeværft) stået som symbol på kommunalbestyrelsens mangel på respekt for byens sjæl. Et værft, som uden problemer, lovligt kunne have været indpasset på en smukkere og mindre i øjenfalden måde.
Mange borgere har givet udtryk for, at de er trætte af denne evige overlevelseskamp.
Som lille kommune har vi desværre hverken den fagligeeller den økonomiske robusthed, der er nødvendig for at drive en moderne kommune med rådhus, direktører, afdelingschefer, fagspecialister og ekstern konsulentbistand.
Samtidig lider vi fortsat under den meget skævvredne udligningsordning. Hver skatteborger i Dragør sender hvert år cirka 22.000 kr. ud af kommunen til såkaldte nødlidende kommuner. Vi vil hellere lade pengene gøre nytte i en ny Sydamager Kommune.
En rekreativ perle
Hele Sydamager er en rekreativ perle, som skal beskyttes og udvikles.
Dragør skal nu til at kystsikre for mange hundrede millioner kroner. På grund af økonomien forventes den endelige kystsikring først afsluttet om mange år.
Vi tror, at en langsigtet og intelligent kystsikring bedst kan gøres i samarbejde med hele hovedstadsområdet og staten. Det vil give os langt bedre mulighed for at skabe nogle helt nogle unikke rekreative værdier – en Naturpark Sydamager med fremskudte diger og en unik fauna.
Sydamager Kommune
Det er nok ikke et spørgsmål om vi bliver lagt sammen med Tårnby, mener vi i Sydamagerlisten. Det er kun et spørgsmål om, hvornår kommunerne bliver sammenlagt. Sydamagerlisten mener, at det er klogest at gøre det nu, mens vi »kan stå op«.
En ny Sydamager Kommune er sund fornuft. Det er dyrt og udsigtsløst for Dragørs borgere at klamre sig til selvstændighed uden penge. Det er vist kun kommunalbestyrelsens medlemmer, der har personlig fordel af en fortsat selvstændighed.
Tårnby er en veldrevet kommune. Ved en sammenlægning med Tårnby får vi en økonomisk og faglig meget stærk kommune. Måske også en bedre infrastruktur? Og lige i midten får vi Danmarks største arbejdsplads, lufthavnen.
Dragør er en perle på Sydamager, som fortjener meget bedre.
Med venlig hilsen
Borgerne efterladt på perronen
Vel har Dragør kommunalbestyrelse – særligt de seneste valgperioder – hverken opnået den fornødne respekt eller faglige anerkendelse for sin måde at forberede, strukturere, eksponere, sagsbehandle og lancere de fremlagte forslag på. Og UNESCO-sagen er bestemt ingen undtagelse. Tværtimod.
Sjældent, om nogensinde, har borgerne været vidner til en så tåkrummende rodet og inkompetent sagsbehandling, som tilfældet er i denne sag.
Tidligere i sagsforløbet kørte drøftelserne (for eller imod UNESCO) fast i kommunalbestyrelsen, men så kunne man jo passende trække det »kort«, som alle partierne skamroser i deres valgprogrammer, og ved skåltaler, nemlig gennemsigtighed og borgerinddragelse gennem høringer.
Sidstnævnte blev som bekendt vedtaget og iværksat. For herregud, der plejede jo kun at indkomme fem til syv høringssvar, så den udfordring var til at overse – uanset udfaldet, synes holdningen at være.
Nej tak til UNESCO
Men også på dette punkt fejlvurderede man situationen. Denne sag, der er Dragørs største og måske mest vidtrækkende i generationer blev fremsendt til høring på et aldeles utilstrækkeligt oplysningsrundlag – et grundlag, hvor selv de mest basale informationer såsom budget for anlægs- og driftsøkonomi, infrastruktur, fremkommelighed, miljø samt en redegørelse vedrørende forventede gener, fordele og ulemper for borgerne m.v. var udeladt af høringsmaterialet.
Alligevel vurderede mere end 500 borgere, at sagen var så vigtig for dem selv, for kommunen, deres børn og for fremtiden, at de følte det nødvendigt at give deres personlige mening til kende over for kommunalbestyrelsen.
Resultatet af høringen er indiskutabelt. Et signifikant flertal tilkendegav klart og tydeligt, at de ikke kunne se nogen nævneværdig fordel for Dragør og dens borgere ved at blive optaget på UNESCO’s verdensarvliste.
Kommunalbestyrelsen utilfreds med resultatet
Med en så krystalklar udmelding fra kommunens borgere (vælgere) og ikke mindst fra de, der er bosiddende i den gamle by, skulle man synes, at vedtagelsen om at droppe drømmen om UNESCO lå lige for.
Resultatet af høringen var overvældende, og skulle hele den borgerinddragende indsats i form af høringssvar fremover have nogen som helst betydning eller troværdighed tilbage – ja, så måtte enhver form for fortsat ressourceforbrug i denne sag bringes til øjeblikkelig standsning.
Men drøftelserne og afstemningen på det senest afholdt kommunalbestyrelsesmøde ville det anderledes. Helt anderledes.
Her blev det politiske flertal Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, liste T og Venstres (AOTV) sande jeg eksponeret for åben tv-skærm. For det kunne da ikke være rigtigt, at det var borgernes mening, der skulle medvirke til at lægge kursen for Drag-ørs fremtid.
Da man åbenbart fandt det lidt for provokerende at se helt bort fra borgernes soleklare meningstilkendegivelser – men samtidig nægtede at droppe sagen, fandt man da bare på en listig udvej, der stadigt ville holde projektet i live. Ud af den blå luft fremsatte flertallet forslag om, at man stillede ansøgningen til UNESCO i midlertidig ro – indtil man havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt og fået gennemført en omfattende undersøgelse af parkeringsforholdene, byfornyelsen, infrastrukturen, økonomien, miljøet og en ny turismestrategi m.v. Altsammen bekostelige undersøgelser, der naturligvis burde have været grundigt undersøgt, inden sagen blev sendt i høring. Sagt med andre ord. Borgerne har rent faktisk ikke sagt nej til UNESCO-projektet, var flertallets i kommunalbestyrelsens holdning. Borgerne, der sagde nej, har bare ikke forstået, hvilke herligheder et sådant projekt vil tilføre vor by og kommune.
Fondene betaler
Og hvad økonomien angår, så mente Peter Læssøe (T), at den i sig selv ikke var det store problem. Han kunne bekræfte, at andre UNESCO-seværdigheder i Danmark havde modtaget både to og trecifret millionbeløb i støtte fra store fonde. Så hvorfor ikke Drag-ør?
Blandt støttemodtagerne af de store millionbeløb var blandt andre Stevns Klint, Vadehavet, Jellingstenene, Kronborg og Christiansfeld (cirka 38 mio. kr). Hvad, Peter Læssøe ikke oplyste, var, at fire ud af de her nævnte fem seværdigheder er i offentligt eller statens eje, og kun byen Christiansfeld inkluderer private ejendomme.
En helt klar og entydig forudsætning for at modtage fondsmidler er imidlertid, at der er en bred, folkelig opbakning til projektet. Denne grundlæggende forudsætning var af gode grunde ikke noget problem for de nævnte offentligt ejede seværdigheder. Og i Chritiansfelds tilfælde var der netop bred, folkelig opbakning til projektet. Det samme kan man ikke just påstå, er tilfældet i Dragør.
Det skal nævnes, at Konservative som eneste parti og med henvisning til kommunens anstrenge økonomi og begrænsede ressourcer i øvrigt har meldt klart ud, at partiet ikke kan stemme ja til, at Dragørs kommunalbestyrelse og forvaltning osv. arbejder videre med projektet.
På det foreliggende grundlag må der kalkuleres med, at en stemme på A, T, O eller V ved kommunalvalget er en stemme på UNESCO-projektets videreførelse.
Med venlig hilsen
Svend Mathiasen
Et tegn fra oven?En ny håndsrækning fra Holland
Den 30. maj 2020 er en Boing 737 fra KLM under indflyvning til Kastrup. Under piloten Roel Meirik åbenbares den meget smukke revledannelse, der strækker sig fra Aflandshage til Dragør Ny Lystbådehavn. Roel Meirik griber øjeblikket og tager et – måske historisk – foto af den meget iøjenfaldende revledannelse.
Det er store sandbanker, som naturen gennem mere end 1.000 år har dannet som værn for Dragørs sydlige kyststrækning. En kyststrækning som med stigende vandstand og hyppigere storme vil være under konstant nedbrydning.
Klitrækker som kystsikring og sandstrand
De tre arkitektforslag, der nu foreligger, lægger alle op til en løbende kystsikring af Amagers sydkyst. I takt med, at vi får råd til det (hvornår får Dragør det?), skal vi yderligere kystsikre den cirka ni kilometer lange sydvendte og udsatte kyststrækning, fordi den afsatte beløbsramme til kystsikring slet ikke rækker.
I Dragør Nyt nr. 8 (side 7, red.) har den visionære ingeniør Verner Fugl Stigsen igen fremsendt sit meget fremsynede og begavede forslag til kystsikring af Sydamager. (Læs Verner Fugl Stigsens indlæg her, red.)
Verners forslag er enkelt nok: Byg klitrækker oven på den naturlige, stabile og varige revledannelse, der løber imellem 100 og 800 m uden for sydkysten. Det vil for det første give en ni kilometer lang og ubrudt sydvendt sandstrand. Og for det andet vil det give et flere kvadratkilometer stort naturhabitat til glæde for dyre-, fugle- og plantelivet.
Hollænderne tilbage til Sydamager
De første hollændere kom til Sydamager i 1516 og lærte os blandt andet at avle grøntsager og kartofler. Måske vi kortvarigt har brug for deres hjælp igen? Hollænderne er verdensmestre i at kystsikre og bygge diger.
I Holland er kystsikring et nationalt anliggende, og alle betaler en »digeskat«.
Hollænderne var med deres ekspertise og materiel med til at bygge både Køge Bugt Strandpark og Amager Strandpark. Begge områder blev forvandlet fra ildelugtende lavtvandsområder til store rekreative naturperler med et rigt fugle- og dyreliv.
Var det derfor piloten Roel Meirik instinktivt måtte forevige den smukke og udsatte Sydkyst? Et tegn fra oven?
Fredningsforhindringer
Team Arkitema/Cowi er nu udpeget som vinder af Dragørs kystbeskyttelsesprojekt.
Teamet pegede allerede i deres indledende præsentation på, at selvom det lavvandede sydvendte område i dag er udlagt som Natura2000-område, er der indbygget muligheder og undtagelsesregler, der gør det muligt at justere på de nugældende fredningsbestemmelser.
For det første er der meget store samfundsmæssige – måske livsvigtige – hensyn knyttet til kystsikringen. Og for det andet kan en inddæmning med fremskudte diger og naturlige klitrækker udformes, så både menneskene og naturen vinder på det. Sund fornuft. Og vore efterkommere vil takke os.
Både kystsikring og mere natur
Arkitema/Cowi forudsætter, at der på hele den sydvendte strækning »bygges ud med forland« i Natura2000-området. Det kaldes at bygge »ny natur til erstatning for det, der forsvinder«.
Bedømmelsesudvalget bemærker da også: »At hvis vi ikke gør noget, forsvinder Natura2000 i takt med, at havet stiger. Med de nye forlande kan mange af de værdifulde naturområder bevares, samtidig med, at den nye natur bidrager med helt nye landskaber og rekreative muligheder.« Det kaldes i rapporten for »resiliens gennem adaptiv planlægning«.
Rapporten forudsætter dog, at den endelige udbygning af hele den sydlige kystsikring først sker i perioden 2050–2100! Det betyder måske, at mange af os nok først ser den endelige strandpark højt fra oven. Et himmelsk syn!
Økonomisk udfordring
Har vi råd til projektet? Svaret er – vi har vel ikke råd til at lade være? Og meget tyder på, at vi nu kan få en hjælpende hånd fra staten.
I finansloven for 2019 vedtog regeringen at bruge 1,1 mia. kr. til kystsikring af Vestkysten frem til 2024 – jo, det er rigtig mange milliarder, vi gennem udligningsordningen m.v. sender vestpå!
Men nu har regeringen med sin nye klimatilpasningsplan afsat yderligere 350 mio. kr. til at imødegå stormflods-katastrofer. Det er jo oplagt, at vi må bringe dette forslag om »Strandpark Sydamager« i spil. Ikke alene af hensyn til naturen, men også af hensyn til alle Amagers beboere og de vitale hensyn til Metro, lufthavnen, motorvejsnettet m.v.
Vand kender ikke kommunegrænser. Det er ikke kun en opgave for en lille fattig og nødlidende kommune som Dragør. Det er også en samfundsmæssig opgave. Ligesom i Holland.
Et tegn fra oven
Roel Meirik, den hollandske pilot, fik med sit smukke luftfoto åbnet vore og ingeniørens øjne for den oplagte mulighed, der åbenbarer sig langs hele Sydamagers kyststrækning.
De tusinde år gamle sandbanker kan danne det naturlige fundament for en ni kilometer lang, smuk kystsikring og sandstrand, som sikrer os og vore børn mod 1.000-års-hændelsen. Vi vil kunne sove roligere om natten. Alle vil bevare deres havudsigt og ejendomsværdi. Og samtidig vil vi blive forskånet for den årlige kamp og udgift for oprensning af Mormorstranden.
Jo, det himmelske foto var et tegn fra oven. Lad os gribe åbenbaringen.
Med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur.
KystsikringIndvinding af områder til gavn for naturen samt borgere
Torsdag den 4. marts blev vinderholdet af parallelkonkurrencen kåret blandt de tre arkitekthold, som siden marts 2020 har arbejdet på forslag til udformningen af kystbeskyttelsen af Dragør Kommune.
Det blev rådgiverholdet Arkitema/COWI, der skal arbejde videre på dette store projekt for Dragør Kommune.
COWI har forøvrigt tidligere udarbejdet en rapport – Muligheder for fælles sikring mod stormflod ved Amager – dateret den 27. september 2019 og er dermed godt rustet og forberedt til denne opgave.
Alle tre arkitekthold har udarbejdet deres forslag ud fra de krav og retningslinjer, der er beskrevet i konkurrenceprogrammetaf 4. marts 2020, og som er udarbejdet af Dragør Kommunes Plan og Teknik Afdeling. Dette program igen er baseret på kommunalbestyrelsens beslutning fra den 21. juni 2018, der beskriver, at der skal kystsikres med en digehøjde, der kan sikre mod 100-årshændelser, og at den nye kystsikring hovedsageligt skal følge de tidligere oprettede diger langs kysten, og endelig at kystsikringen skal laves med henblik på senere gradvis forhøjelse og udbygning af digerne.
Denne beslutning er forståelig nok set ud fra kommunens situation; en lille kommune med få indbyggere, men med en lang kyststrækning, og dertil en stram og trængt økonomi.
Disse krav har begrænset de konkurrerende arkitekthold i at fremlægge visionære og fremtidssikrede forslag. Det har også været gældende for vinderholdet, Arkitema og COWI, som det fremgår af deres forslag til sikring af den sydvendte kyststrækning.
Denne strækning er omfattet af Natura2000-bestemmelserne, og kystsikringsanlæg i disse områder kræver derfor forudgående ansøgning, behandling og tilladelse fra Naturstyrelsen. Dette bør dog ikke være til hindring for anlægning af en visionær og langsigtet kystsikring, når Natura2000-kravene kan opretholdes og eventuelt forbedres.
Naturstyrelsen bør – og burde for øvrigt have været – med i bedømmelseskommiteen, ligesåvel som kystdirektoratet er det.
I betragtning af at der nu, de fire nabokommuner imellem, er igangsat et samarbejde/koordinering af kystsikrings tiltagene, bl.a. af det nationalt vigtige infrastrukturnetværk på Amager og i hovedstadsområdet med motorveje, lufthavn samt underjordiske togbaner – men også for at udnytte mulighederne for at skabe mere natur og biodiversitet, bedre miljøforhold og rekreative muligheder i og omkring hovedstaden, som de fire nabokommuner gør opmærksom på i et brev til miljøministeren, den 16. december 2020.
Her kan Dragør Kommune bidrage med et lavvandet, sydvendt område ud for kysten på flere km2 – en strækning, der fra naturens side er udformet med naturskabte sandrevler og -banker, som vil egne sig fortrinligt til formålet med at skabe mere biodiversitet til gavn for naturen samt muligheden for at oprette rekreative områder til gavn og nytte for alle borgerne på Amager. Af den grund bør finansieringen heraf fordeles på de vedrørende kommuner samt staten.
Projekteringen samt udnyttelsen af dette område er en oplagt opgave for det udvalgte arkitekthold Arkitema og COWI.
Men inden de her nævnte forslag kan iværksættes, kræves det, at kommunalbestyrelsens beslutning fra den 21. juni 2018 (punkt 13 på dagsordenen) genoptages, debateres og vurderes derhen, hvor der skal kystsikres langsigtet og visionært. En opgave som Plan og Teknik, et kommunalbestyrelsesmedlem eller en Dragør-borger kan initiere.
Da den sydvendte kyststrækning er omfattet af Natura2000-bestemmelserne, vil det sandsynligvis kræve en årelang sagsbehandling.
Det foreslås derfor, at hele kystsikrings opgaven deles op i to faser som følger:
Fra kommunegrænsen til Tårnby og frem til Aflandshage kan de tidligere opførte og ældre diger gennem skov og henover markerne udbygges og forhøjes. Dermed kan denne kyststrækning lades urørt. Dette område er et bevaringsværdigt og unikt naturområde fra sidste istid. Og denne kyststrækning er for øvrigt nu blevet et yndet område for udøvere af »dragesejlsport«.
Med venlig hilsen
Verner F. Stigsen
Det er for dyrt at have 2 rådhuse.
En Dragør familie på 4 kan spare ca 12.000 kr om året, alene i administrationsomkostninger ved en sammenlægning med Tårnby.
Det er dyrt at administrere. Især i Dragør. De nyeste tal fra Det fælleskommunale Ledelsesinformationssystem viser, at forskellen i administrationsudgifter mellem Dragør og Tårnby kommuner på et år er vokset med 296 kr pr indbygger. Tårnby bruger 4.560 kr pr indbygger om året. Dragør bruger 7.528 kr pr indbygger om året. For en Dragør familie på 4 er forskellen vokset til ca 12.000 kr hvert år. Og det er jo ikke overraskende, at jo flere borgere der skal betale en borgmester, en kommunaldirektør, en direktion, en kommunalbestyrelse og et rådhus, jo lavere bliver udgifterne pr. borger.
Det er dyrt at have 2 rådhuse
Det er dyrt at være lille, og høje administrative udgifter er penge, som ikke giver nogen værdi for borgeren. I Dragør har vi jo hverken kortere ekspeditionstider eller længere åbningstider end i Tårnby. Tværtimod. I længden er det svært at forklare og forsvare denne store forskel. De 66 nye kommuner, som blev lagt sammen i 2007 sparede i gennemsnit 9,4 % efter 4 år. For Dragør og Tårnby vil den samme besparelse udløse ca 28 mio kr. Hvert år. Penge som virkelig kunne gøre nytte i fx ældreplejen, skolerne eller daginstitutionerne.
Borgerne administrerer selv
Udviklingen viser, at der kommer stadig færre borgere på rådhusene. Digitalisering og selvbetjening er blevet en del af hverdagen. Indberetninger og forespørgsler forgår digitalt. Sygesikringskort, kørekort osv ligger nu på telefonen hos mange borgere. Rådhuset kunne i princippet ligge i Ringkøbing. Dragør rådhus er på mange måder blevet overflødigt og kunne erstattes af en eller flere borgerservicefilialer.
Vi blev også lagt sammen i 1974
Dragør- og Store Magleby kommuner blev lagt sammen i 1974. Det skete 4 år efter alle andre kommuner. Der var også modstand dengang. Ved sammenlægningen blev man bl.a. enige om at flytte rådhuset til det forholdsvis nye Store Magleby Rådhus. Men på den betingelse, at rådhuset skiftede navn til Dragør Rådhus. Jo, historien viser, at der også dengang var store følelser på spil ! "Vi slikker sårene endnu, som en borger udtalte for nylig". Men både Store Magleby og Dragør eksisterer stadigvæk.
En ny Dragør-Tårnby kommune ?
Vi må indse, at Dragør Rådhus er ved at have udtjent sig selv.( Rådhuset kunne måske ombygges til ungdoms- eller ældreboliger eller fx som et mekka for kultur- fritids- og institutionsaktiviteter, sammenlægning af museer, borgerservice
m.v.? Kun fantasien sætter grænser). Med de seneste reformer er det blevet dyrere og mere kompliceret at drive en moderne kommune med flere udgiftskrævende borgere. I en lille kommune, som Dragør har det også vist sig at være svært at tiltrække og fastholde de nødvendige ledelsesmæssige, faglige og administrative kompetencer . Trods vor egen selvforståelse og unikke idyl må vi tilpasse os den udvikling, som 238 andre kommuner for længst har gennemført. Ved en sammenlægning med Tårnby kommune vil begge kommuner kunne opnå en økonomisk, administrativ og faglig gevinst. Et nyt og stort administrativt fællesskab med ca 58.000 indbyggere, måske under navnet Sydamager kommune. En perfekt størrelse for en moderne kommune. Og vi vil få Danmarks største arbejdsplads lige i midten, Lufthavnen. En ny og tidssvarende kommune for en fælles og tryg fremtid.
med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur
Sydamagerlisten - for en fælles og tryg fremtid.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
